Grønt tag og tagterrasse på Peblinge Dosseringen
Andelsboligforeningen på Peblinge Dossering 24 har i forbindelse med udskiftning af deres utætte tag fået etableret en ny tagterrasse i to etager.
På den øvre tagterrasse er der en fantastisk udsigt over søerne og byens tårne og tage.
Når det blæser for meget kan man bruge den nedre tagterrasse, der ligger i læ. De to terrasser er forbundet med en udvendig trappe.
På de dele af det flade tag, hvor der ikke er tagterrasse, er der lavet “Grønt Tag”.
Grønne tage har en række æstetiske og miljømæssige fordele: det er kønnere at se på end et paptag, det hjælper på byens luft, regnvand fordamper fra taget og belaster dermed afløb og kloakker mindre mv.
Link:
Se artikel i Politiken:
Grønne tage hjælper klimaet
Andelsforening planter græs på taget
Se artikel i Berlingske Tidende:
Lille andelsforening fik stor udsigt