BYENS TEGNESTUE ApS BYENS TEGNESTUE ApS

  • Forside
  • Projekter
    • Altaner
    • Tagterrasse
    • Design
    • Småhuse
    • Istandsættelse
    • Facader og vinduer
    • Glaslukkede altaner
    • Byfornyelse
    • Fredede bygninger
    • Tilbygning
    • Igangværende projekter
    • Gårdanlæg
  • Firmaprofil
    • Firmaprofil
    • Privatlivspolitik
  • Kontakt
  • Nyheder
  • Værd at vide
    • Tagterrasse
    • Tagboliger
    • Tilstandsrapport
    • Byfornyelse
    • Altaner

Firmaprofil

Arkitekter– med speciale i byfornyelse, restaurering af fredede bygninger samt ombygning og renovering af boliger, kontorer og institutioner.

Byens Tegnestue har eksisteret siden 1989, og har i den tid hovedsageligt haft opgaver indenfor byfornyelse og renovering af ældre ejendomme. Tegnestuen har gennemført en lang række offentligt støttede byfornyelsessager, og arbejdet med sammenhængen mellem arkitektur, byfornyelse og byøkologi.

I årene 2000-2006 har vi været totalrådgiver for Københavns Amt og i 2007 for UBST vedrørende en lang række vedligeholdelses- og ombygningsarbejder på gymnasier, specialskoler og social- og sundhedsinstitutioner i hele hovedstadsområdet. For Gentofte kommune har vi udført en række tilsvarende opgaver og gør det stadig, og vi er i dag fast tilknyttet 3 gymnasier som rådgivere.

Af større ombygninger skal nævnes indretningen af et konferencecenter og kontorlokaler for FUHU i den tidligere Niels Brock skole i Fiolstræde og et hovedsæde for Dansk Magisterforening i en nedlagt industriejendom på Peter Bangs Vej.

Tegnestuen på Østerbro - byfornyelseDe fleste af tegnestuens bygherrer er andelsbolig-foreninger eller ejerforeninger, men vi har også udført mange opgaver for byfornyelsesselskaberne og boligselskaber, bl.a. Byfornyelsesselskabet København, AAB og KAB. Vi har for øjeblikket rammeaftaler med KAB og med Boligselskabet Sjælland vedrørende renoveringsopgaver. Vi har derfor stor erfaring i samarbejde med både foreninger og de enkelte beboere, i vurdering af ejendommes tilstand, udarbejde projekter samt at gennemføre disse.

For KAB har vi bl.a. renoveret Otto Mønsted Kollegiet.

Tegnestuen har projekteret mange typer af opgaver: feks et nyt alment kollegium med 24 boliger, almene plejeboliger for psykisk syge for Københavns Kommune, detailprojekteret en moske på Nørrebro, stået for ombygninger af Gentofte Kommunes ejendomme med henblik på tilgængelighed, vi er i gang med at projektere en Multihal for Gentofte HF, for Bygge- & Erhvervs-styrelsen har vi gennemgået 6.823 skadesanmeldelser på nybyggeri, og udarbejdet anvisningsblade på udbedringer og fremtidige vedligeholdelser for hver skadestype, tegnestuen har lavet en række tilsyn for Byggeskade-fonden i forbindelse med 5-årssyn på offentligt støttede byggerier.

Byens Tegnestue har fra starten haft boligrenovering og bæredygtighed som de centrale emner. Vi har renoveret og ombygget masser af boliger og samtidig arbejdet med udvikling af bæredygtige løsninger.

Tegnestuen første større projekter i 1989 var to EU-støttede demonstrationsprojekter, hvor vi afprøvede tilbygning af uopvarmede glastilbygninger på eksisterende etageejendomme, specielt med henblik på varmebesparelsen ved solvarme.

Fremtidens København anno 1970 byfornyelse

Demonstrationsprojekterne blev fulgt op med diverse rapporter og ideen blev brugt i forbindelse med renoveringer af mange boliger i de følgende år, både i de ældre byfornyelsesområder og i de store boligbebyggelser fra 60èrne og 70èrne.

Vi udviklede et vindueselement (Balancevinduet) med vertikale skydevinduer, som blandt andet blev brugt i et demonstrationsprojekt sammen med SBI, hvor man foruden glastilbygningen også udnyttede solvarmen gennem varmepaneler på facaderne.

I Hedebygadekarreen, det store økologiske demonstrationsprojekt i forbindelse med byfornyelse i slutningen af 1990èrne, bidrog Byens Tegnestue med et demonstrationsprojekt, hvor vi fokuserede på miljøvenlighed i køkkenfunktionen – Det Grønne Køkken. Her blev afprøvet affaldssortering, vi udviklede et miljøvenligt køkkeninventar i samarbejde med Svanekøkkenet, udført køkkenhaver i etagerne (mistbænke), genindvinding af varmen fra ventilationsluften, svaleskabe uden el mv.

Tidligere historie

I 1997 vandt Byens Tegnestue en konkurrence om design af miljøvenlige bygningsdele i byfornyelsen med et projekt, der var en kombination at et varme- og ventilationsanlæg med centralt placerede radiatorer. Der blev udført to demonstrationsprojekter, som fungerer godt og giver god energibesparelse samt mange andre goder, såsom minimering af støj-, lugt- og trækproblemer. – se vedlagte pjece.

I 2004 udviklede tegnestuen med støtte fra Grundejernes Investeringsfond og SBS et nyt vindue til eksisterende boliger, som har vist sig at have en kolossal energibesparelse – Ventilationsvinduet, som er et vindue med to lag glas, hvor man udnytter solvarmen og varmetabet indefra ved at sende varmen tilbage i boligen som opvarmet frisk luft. Tegnestuen har udviklet og patenteret en ventil, der kan styre luften uden brug af strøm. Vinduet er brugt flere steder, senest i forbindelse med en byfornyelse på Ørnevej, og skal afprøves ved et demonstrationsprojekt på Nørrebro.

Tegnestuen har i mange år været opmærksomme på fordelene ved det grønne tag, men har kun været i stand til at få det med i enkelte projekter, senest i forbindelse med en tagrenovering og tagterrasse på Peblinge Dossering på Nørrebro. Det grønne tag forbedrer luften, nedsætter belastningen af regnvandskloakker, er smukkere og forlænger tagets holdbarhed.

Vi prøver så vidt muligt at bruge miljøvenlige materialer. Vi har feks siden 1996 jævnligt brugt linoliemaling til vinduesrenoveringer.

Også i andre henseender end bæredygtighed har vi været med til at udvikle nye ideer i forbindelse med boligrenovering. Feks ved at lave nye baderum som tårne af præfabrikerede kabiner udenpå huset eller inde i huset, lavet tagterrasse, altaner, tilbygning i portgennemgang mv.

Med venlig hilsen

Arkitekter maa Jens Harild og Niels Herskind

Link:

Danske Ark

Forbindelsesvej 5, 2100 Kbh. Ø
info@byens-tegnestue.dk
Tlf.: 35 26 26 13

  • Email
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
Byens Tegnestue ApS anvender cookies på byens-tegnestue.dk, for at tilpasse indhold, funktioner og annoncer og analysere trafikken. Vores partnere kan også anvende cookies til brug for målrettet annoncering. Ved at klikke OK giver du samtykke til Byens Tegnestue ApS og tredjeparters anvendelse af cookies på ovennævnte domæne.Accept Læs Mere
Vis mere

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Non-necessary
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.
GEM & ACCEPTÈR