Istandsættelse af bindingsværk på to fredede borgerhuse
Grønnegade 29 og 31 står i dag som repræsentanter for to af Københavns ældste borgerhuse, med en traditionel bygningsstruktur bestående af for- side- og baghus, som opførtes lige efter Københavns brand i 1728. Bygningerne indgår som en del af det historiske gadeforløb i Grønnegade og er begge opført i grundmur og bindingsværk i tre fag og fire etager.
Byens Tegnestue blev kontaktet for at bistå med bl.a. teknisk rådgivning, myndighedsdialog, tilbudshentning og tilsyn ifm. istandsættelse af husenes to gavle i bindingsværk over tag, hvilke var i dårlig stand. På baggrund af tegnestuens tilstandsvurdering, blev der udført udbedring af rådskader og revner, istandsættelse af træværk samt ommuring, pudsreparation og kalkning av tavler.
De to borgerhuse blev fredet i 1978-1979, og forinden påbegyndelse af arbejderne blev der søgt om tilladelse hos Slots- og Kulturstyrelsen. Der er gjort brug af traditionelle materialer og metoder, hvilket sikrer at husenes arkitektoniske og kulturhistoriske værdier bevares og at husene fortsat kan vidne om den tid som bygningerne er opført i.
Gadefacader ud mod Grønnegade