Det er med tagterrasser som med nye boliger. Det er langt mere fordelagtigt at etablere sådanne, hvis der alligevel skal ske tagarbejder.
Tagterrasser kan opdeles i 2 hovedgrupper.
– Private tagterrasser med egen adgang.
– Fællestagterrasser med adgang for alle beboer.
Fælles tagterrasser:
Ved de fællestagterrasser er der skrappere krav til brandforhold, flugtveje, og højde på rækværk. Dette kan gøre disse temmelig dyre at etablere. Desuden er der ofte behov for vand, el og et fælles toilet i tilknytning til tagterrassen.
Fællestagterrassen vil meget ofte blive benyttet af de beboere der bor øverst oppe. Dette kan medføre at beboere der bor længere ned stemmer imod projektet, hvis de skal være med til at betale. Men omvendt benytter de beboere der bor nederst, gården mere og her er alle naturligvis med til at betale lige meget for indretning og vedligeholdelse.
Tagterrasserne kan etableres på mange forskellige måder, helt afhængigt af ejendommens forhold og beoernes ønsker.
Ved ejendomme med Københavnertag, et fladt tag på kvistetagen, bygges der i langt de fleste tilfælde, en let træterrasse ovenpå. Konstruktioner under skal dog brandsikres til BS60 og det kan være meget dyrt. Der skal desuden være adgang til to brandsikrede flugtveje. Det er endvidere besværligt at komme helt på taget, ofte gennem en lem eller en ombygget trappe kvist med en stejl trappe.
Alternativt kan man indbygge terrassen i tagrummene under. Denne type løsning har vi haft stor succes med. Denne løsning kan så udføres enten med et støbt dæk der ligger af på facademur og hovedskillevæg, eller en let trækonstruktion med pap på plader og terrasseriste ovenpå.
Private tagterrasser:
Ved private tagterrasser er mulighederne stort set de samme. Dog er der ikke krav til flugtveje og de skærpede krav til brandsikring af konstruktioner.
De forskellige tagterrasser kan med stor fordel etableres sammen med tagboliger eller boligudvidelserne, hvis der etableres sådanne. Dette gælder i alle de 3 modeller omtalt før.
Kvistaltaner:
Som en sidste og billigere model kan vælges at etablere en Kvistaltan. Hvis man allerede har en stor kvist kan denne ombygges ved fjernelse af brystning og vindue, etablering af altanplade i åbningen evt udkravet som en lille altan, nyt rækværk, og en dobbelt altandør med glas som lukker ind ad.
Taghaver:
Den sidste mulighed er at etablere egentlige taghaver med græs, mos, og andre planter. Dette er meget populært i Berlin hvor man ser det i meget udbredt omfang. Også i Sverige er man begyndt at etablere mange taghaver og man har udviklet helt nye blandinger af græs, lav og mos som trives ekstra godt på tagene.
Vi har her medtaget flere eksempler fra vores egene projekter på tegnestuen til inspiration.
Link:
Tagboliger