BYENS TEGNESTUE ApSBebyggelsen Classens Have, er en af Danmarks største beboelsesejendomme. De har i flere år stået foran udskiftning af vinduer og døre. Umiddelbart før udskiftning skulle finde sted blev bygningen fredet med det resultat at vinduerne skulle bevares og istandsættes.
Arkitektur og historie
Ejendommen ved Classens Have er opført i 1924 og tegnet af arkitekterne Carl Petersen, Povl Baumann, Ole Falkentorp og Peter Nielsen. Bygherre var Det Parlamentariske Boligselskab Ved Classens Have med KAB som administrator.
Bebyggelsen er karakteristisk for nyklassicismens indflydelse på etagehuset. Ensartet taktfast inddeling af facaderne, der igen fremtrådte som gadens faste vægge og dannede dens rum. Bebyggelserne udførtes som karreer hvor gårdene anlagdes som et stort sammenhængende beplantet areal med legepladser, så børnene kunne holdes borte fra gaden. Haven – idette tilfælde den offentlige park Classens Have – er anlagt af Stadsgartner Fabritius Hansen.
Ejendommen er veldisponeret med varierende plantyper og størrelser velbearbejdet i forhold til orientering mod verdenshjørnerne og indeholder 193 lejemål. Der er 1773 ens vinduer og 68 altandøre.
Udover bebyggelsens udtryksmæssige helhed er der foretaget en del arkitektoniske bearbejdninger blandt andet ved vinduerne. Vinduers væsentlige funktion er at lukke dagslys ind i husets rum, samtidig med at rummet beskyttes mod regn og kulde. Desuden skal vinduesrammerne kunne lukkes op for udluftning, tjene som brandredningsåbninger og iøvrigt være indrettede så man kan pudse dem.
Vinduer er imidlertid andet og mere end et svar på en række funktionskrav. De er også et vigtigt led i arkitekturen.
Vinduerne her fremviser flere bemærkelsesværdige detaljer, der da også har afstedkommet en fredning af deres udseende, proportionering og detaljer. De er bl.a. karakteriseret ved at samtlige rammer er trukket tilbage fra karmenes forkanter, der så er udformet med en blød svungen udfræsning (karnis med platte), en detalje der er gentaget på indersiden af karme og lodpost. Rammer og sprosser er indvendigt udformet med en hulkehl med platte.
Udover at skabe en lethed i det visuelle udtryk har disse detaljer en væsentlig funktion med hensyn til kvaliteten af lyset. Overgangen mellem belyste flader og flader i skygge opløses i flere tempi, og er behageligere at se på end den hårde afslutning ved en vinkelret karm med skarp overgang mellem belyst flade og skygge flade (se tegninger af vinduesdetaljer).
Tilstand
I 1989 blev vinduer og altandøre udsat for en gennemgribende renovering, som gjorde dem utætte og i løbet af få år rustede beslag, endvidere var træværk afslebet alt for groft. Boligforeningen gik derfor i gang med at undersøge forskellige muligheder for ny renovering eller udskiftning af vinduerne.
Oprindeligt havde alle vinduer i boligrum forsatsvinduer for nederste rammer. En del af disse var udskiftede til forsatsvinduer i varierende kvalitet.
Altandøre havde det problem at de var udadgående hvilket resulterede i at de små altaner var svære at udnytte. Mange to derfor de udvendige døre af om sommeren og kun havde de indadgående forsatsdøre siddende. Dette resulterede i mange vandskader.
Prøveforløbet
De dårlige erfaringer med vinduesistandsættelsen i 1989 gjorde at boligforeningen ønskede at næste gang skulle det gøres rigtigt, og igangsatte derfor en grundig forundersøgelse. I 1997 blev Byens Tegnestue tilknyttet.
I 1998 blev 8 vinduer i en lejlighed i Classensgade 64 1. tv totalistandsat ved afrensning af rammer i mikrobølgeovn, hvor alle glas udtages og nykittes og nymaling med linoliemaling. Samtidig afprøvedes 2 forskellige forsatsvinduer og 3 forskellige koblede rammer. Lejlighedens altandør blev udskiftet til ny med indadgående døre med koblede rammer.
I 1999 lavede man i samme lejlighed en prøve på udskiftning af et vindue til et vindue med koblede rammer, med udseende stort set som det eksisterende vindue. Også med linoliemaling.
På grundlag af dette besluttede beboerforeningen at udskifte vinduer og altandøre.
I 2000/01 blev ejendommen fredet, og fredningsmyndighederne gav tilladelse til at altandøre kunne udskiftes, men ikke vinduer.
Nye forsatsvinduer og altandøre
I 2002 besluttedes at udskifte altandøre og etablere nye forsatsvinduer. Således at forsatsvinduer er etableret, når de eksisterende vinduer skal istandsættes, dette nedsætter generne for beboerne ved istandsættelsen.
Der blev lavet prøve på nyt forsatsvindue i træ med profilering på rammer som de oprindelige. Der valgtes 6 mm almindeligt glas. 6 mm af hensyn til støjdæmpning og almindeligt glas, fordi man ikke ønskede den farve som lavenergiglas har. Man ønskede heller ikke termoruder af æstetiske årsager.
Der blev lavet prøve på ny altandør med to indadgående døre, ikke koblede, men to uafhængige døre.
I første halvår af 2003 blev forsatsvinduer opsat og altandøre udskiftet.
Vinduesistandsættelsen
Samtidig blev vinduesrenoveringen igangsat. I juli blev afholdt licitation, og hovedentreprenør valgt. Der blev indhentet priser på 3 alternative istandsættelsesmetoder. Den valgte hovedentreprenør indgår sammen med bygherre og arkitekt en partneringaftale. Forløbet er planlagt således, at i efteråret 2003 laves først en prøveistandsættelse af én lejligheds vinduer, herefter istandsættes ud fra disse erfaringer resten af opgangens vinduer – 89 stk. I sommerhalvåret 2004 istandsættes 850 vinduer og tilsvarende i sommerhalvåret 2004 de resterende vinduer. På denne måde får man i 2003 afprøvet processen og samarbejdet, således at man kan vurdere samarbejdet og resultatet inden de store antal igangsættes.
Man har valgt at renovere vinduerne ved at afrense al maling på stedet, udskifte alle hjørnebåndshængsler og –beslag, og male med linoliemaling. Defekte glas udskiftes, kit repareres, defekt træ udluses og defekte/utætte rammer udskiftes. Vinduer males indvendig til forsatsvinduer med acrylplastmaling.
