Ejendommen er bygget i 1904-06 til handelsskole med klasselokaler, festsal, bibliotek, gymastiksal, marketenderi mv., og har fungeret som sådan til 2000.
Det er en imponerende nybarokbygning med højt til loftet, flotte ovale hjørne-værelser, en imponerende hovedtrappe, en festsal med marmorerede søjler og mange flere flotte interiører. Klasse- lokalerne er indrettet til kontorlokaler, delvist ombygget til åbne storrums-kontorer.
De store lokaler, der ligger ovenpå hinanden centralt i bygningen bruges som konferencecenter. Bl.a. er den gamle gymnastiksal ombygget til et topmoderne auditorium med en fremragende akustik og alle moderne tekniske faciliteter. I kælder er indrettet en restaurant til brug for kontormedarbejdere og konferencedeltagere.
På hovedtrappe er opsat elevator i et moderne glastårn.
I tagetage indrettes storrumskontorer med forskudte planer.
Farverne i bygningen er valgt med inspiration i bygningens oprindelige farver. Dvs. at der er anvendt jordfarver, og hvor funktion har tilladt det er anvendt gamle malerteknikker. I Festsalen er marmoreringen frisket op og vægge er malet med limfarve i pompejianskrød. Det tidligere bibliotek har fået bronzeret de gamle støbejernssøjler,vægge er malede med silikatmaling og loft er kridtet med mosfare. Restaurent, kælder, trapper har silikatmalede vægge.